colleen hoover, 9. november, forbandede kærlighed|Du vil aldrig kunne finde dig selv, hvis du fortaber dig i en anden.
Om parret finder sammen i slutningen af en bog, er ikke det, der bestemmer, om bogen har en lykkelig slutning eller ej. Så længe de begge to ender med at være lykkelige, er det ret lige meget, om de ender med at være lykkelige sammen.
Jeg har lært, at man ikke kan fortælle hjertet, hvornår og hvem og hvordan det bør elske. Hjertet gør præcis, som det har lyst til. Det eneste, vi kan kontrollere, er, hvorvidt vi giver vores liv og vores hoveder en chance for at indhente vores hjerter.
Alle mennesker begår fejl. Et menneskes karakter bestemmes ikke af de fejltagelser, vi begår, men af hvordan vi bruger fejltagelserne, så vi lærer noget af dem i stedet for at bruge dem som undskyldninger.
Når man finder kærligheden, så griber man den. Man griber den med begge hænder, og man gør alt i ens magt for ikke at give slip på den. Du kan ikke bare skride fra den og så forvente, at den bliver hængende, indtil du er klar til den.
Jeg forsøger at skubbe de tre små ord om bagerst i mit hoved, de tre ord, der altid kryber frem, når vi er sammen. Måske en dag ….
Kærlighed er ikke altid smuk. Nogle gange bruger man al sin tid på at håbe på, at det til sidst vil blive til noget andet. Noget bedre. Og så, før man ved af det, er man tilbage, hvor man startede, og man mistede sit hjerte et sted undervejs.